top of page

Læsning i 8. klasse

​Kattegatskolens formål:

- At eleverne i slutningen af 8. klasse kan læse, forstå og analysere skønlitterære tekster af varierende sværhedsgrad, og at de anvender læsning til faglige, tværfaglige og praksisrelaterede formål.

- At eleverne kan analysere faste såvel som levende billeder og således blive kritiske modtagere af den billedverden de bombarderes med.

- At eleverne kan udtrykke sig mundtligt med et varieret sprog samt være i stand til at diskutere/argumentere i forskellige sammenhænge.

- At eleverne kan informationssøge og problemløse med henblik på  projektopgaven i 9.klasse.

- De gode læsevaner skal fastholdes og udbygges gennem aktivitet og fordybelse.

- At eleverne i slutningen af 8. klasse har en læsehastighed på 225 ord i minuttet eller mere ved læsning af alderssvarende tekster (stillelæsning) og 180 ord i minuttet (højtlæsning).

Forælderfolder med gode råd til arbejdet med læsning hjemme

Mål for læsning i dansk — trinmål efter 9. klasse

Læsning:

-Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster.
-Læse sprogligt udviklende tekster.
-Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på Internet som et naturligt redskab til forståelse af ord og fagudtryk.
-Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.
-Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.
-Læse skøn– og faglitteratur hurtigt og sikkert.
-Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internet.
-Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste.
-Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur.
-Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn– og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveløsning.
-Læse norske og svenske tekster.

Trinmålene for 4. trinforløb kan ses på www.uvm.dk

Evaluering:
-Nationale tests i januar-april.

- Læsekonference på årgangen i april.
-IL-Ungdom/ST8 tages på bekymringselever.

Læringsstrategier
I forløbet 7.—9. klasse introduceres eleverne for følgende nye læringsstrategier:
-Procesnotater. (problem—virkning—årsag—løsning) (Påstand—bevis—argumentation)

Teksttyper
I forløbet 7.—9. klasse introduceres eleverne for følgende nye teksttype:
-Argumenterende.

Læseteknikker:

Eleverne skal blive bevidste om, at forskellige tekster læse på forskellige måder.
Der arbejdes fortsat med de 4 læseteknikker:
- Lystlæsning.
- Overblikslæsning.
- Punktlæsning.
- Nærlæsning.

Arbejdet med disse læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker skal ske i teamsamarbejdet omkring klassen/årgangen. Det er således temaet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.

Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker i bøgerne ”At læse for at lære” af Gerd Fredheim, ”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp, ”Læsedetektiven” af Elisabeth Arnbak og på www.undervis.dk

Idéer til hvordan målene opnås:

På 8.klassetrin bør eleverne trænes i at virke i eksamenslignende sammenhænge.
Man kan eksempelvis lave en prøveeksamen i klassen hvor en elev prøver hvordan det er at være til eksamen. Teksten kunne være en fælles læst tekst, så klassen bagefter kan diskutere hvilke ting eleven kunne have gjort anderledes.

​Ved afslutningen af 8.klasse bør elevernes læsehastighed ved læsning af en skønlitterær tekst være 225 ord i minuttet, eller højere. Mål elevernes hastighed ved start, midtvejs og i slutningen af året. For at sikre en fortsat positiv læseudvikling bør alle elever læse mindst en bog om måneden.
Læreren kan, i samarbejde med biblioteket, finde egnede bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen også følger med, så derfor bør der udarbejdes kontrolspørgsmål (både åbne/lukkede spørgsmål). I "Bogkassen" på elevintra og på www.undervis.dk kan der findes bøger og forståelsspørgsmål til brug ved hastighedstræning.

Ved afslutningen af 8.klassetrin bør eleven kunne anvende alle de tidligere indlærte notatteknikker selvstændigt.

Bliv ved med at lave læsekontrakt med eleverne på elevintra og fortsæt med at have fokus på både skøn– og faglitteratur. Stil krav til de dygtige elever om, at der som supplement også skrives på hvad de har læst af faglitteratur. Anbefal også eleverne at læse andre genrer end de er vant til, f.eks. novellesamlinger eller ældre litteratur.
Der kan også laves boganmeldelser på elevintra.

Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne:
 

”At læse for at lære”  af Gerd Fredheim.
”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen m.fl.
”Faglig Læsning” af Elisabeth Arnbak.
”Læseforståelse  - Hvorfor og hvordan?” af Merete Brudholm.
”Videregående læsning—processer, overblik og forståelse” af Carsten Elbro.
”Læreren som sproglig vejleder” af Martin Jørgensen og Ole Pedersen

"Læsning og skrivning i alle fag" Udgivet af Danmarks lærerforening.

www.undervis.dk

Ideer til læseforståelsesstrategier før, under, efter læsning.

"Nationale tests og anden evaluering af elevernes læsning" af Lis Pøhler m.fl. Udgivet af Dafolo.

Anbefalelsesværdige materialer:

”Læs på”  - super godt materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed m.v. Vi har bogen som klassesæt på skolen.
”Vokseværker” af Lone Billeskov Jansen (Dansklærerforeningen).
”Så red han over de sorte heder” af Sofie Esmann (Dansklærerforeningen).
”Sæt skrivespor 1 og 2” af Yvonne Roug-Andersen m.fl. (Dansklærerforeningen)

”Skriv til din læser—berettende tekster” af Elisabeth Arnbak.

”Skriv til din læser—beskrivende tekster” af Elisabeth Arnbak.

"Skriv til din læser-forklarende tekster"af Elisabeth Arnbak.

"Styr på læsning 8.-9. klasse" udgivet af Gyldendal.

Mål for læsning i fagene: At eleverne kan læse en fagtekst med en hastighed på 160 ord i minuttet eller mere.

Matematik: (Nye Fælles Mål).
- læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer, som indeholder matematiske udtryk.
- Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler.
- Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater.
- Skelne mellem definitioner og sætninger.

Biologi, Geografi og Fysik/Kemi: (Nye Fælles Mål).
- Læse og forstå informationer i faglige tekster.

Historie/Kristendom/samfundsfag: (skolens mål).
- Eleverne skal kunne forstå den beskrivende og berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet.
- Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til teksterne.
- Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen.
- Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi.
- Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af relevante notatteknikker.

Læsning i fagene generelt: (skolens mål).
- Eleverne skal kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og diskuterende teksttyper.
- Eleverne kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen.

Gør faglig læsning til et fast punkt på teammøderne.
Inddel læsningen i faser:
- Før
- Under
- Efter

Ideer til hvordan målene opnås:

Matematik:
Fortsæt arbejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematisk sprog, der er omtalt på tidligere klassetrin.
Arbejdet med procesnotater fortsættes  - evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
I arbejdet med ordbogen skal eleverne nu selvstændigt kunne lave deres egne definitioner af nye ord og begreber eller emneområder. Det gælder om at gøre definitionerne så præcise som muligt. Dette arbejde vil også øge elevernes bevidsthed omkring hvordan en definition er opbygget.

Geografi, Biologi og Fysik/Kemi:
Det må siges, at være en meget upræcis formulering man finder i Fælles Mål, men her følger nogle ideer til hvordan man kan arbejde.
Arbejdet med fagenes ordbog fortsætter og udbygges. De centrale ord og begreber for årgangen føres ind i mappen. I stedet for at gøre denne disciplin lærerstyret, må eleverne på denne årgang selv vurdere hvilke ord og begreber, der er de centrale  - evt. med efterfølgende vejledning fra læreren.
Eleverne skal selvstændigt kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende , argumenterende og diskuterende. Eleverne bør af sig selv kunne tage hensigtsmæssige notater alt efter teksttype.
Koordiner indbyrdes, hvem der på hvilke tidspunkter lader eleverne bruge deres læsehuskeliste.

Historie/Kristendom/samfundsfag:
Den beskrivende og berettende teksttype, som eleverne kender fra tidligere års historie– og kristendomsundervisning suppleres nu med en væsentlig større del af beskrivende og diskuterende tekster fra samfundsfag.
Bliv ved med at gøre eleverne opmærksomme på læseformålet af de enkelte teksttyper. I forbindelse med lektielæsning bør det kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til samtlige tekster, enten i form af tidslinier, kolonnenotater, tekstproblemløsning eller Venn-diagram.

På kommunens fællesnet findes der mange gode råd om faglig læsning og henvisning til materialer/litteratur. Se under Arkiv - Samlemapper - Læsning i fagene.

Læsning i fagene generelt:
 

Eleverne forventes nu at kunne opstille læseformål mere selvstændigt  - det bør dog foregår i et vejledende arbejde med læreren.

Arbejdet med notatteknikker bør foregå som et led i arbejdet med læseformål og teksttyper. Således at elevernes forståelse for sammenhængen mellem teksttyper, læseformål og notatteknik udvides.

Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:
- De bøger eleven læser har nu en større kompleksitet.
- Eleven læser meget og af lyst.
- Eleven læser ungdomsbøger, forskellige genrer.
- Eleven læser med eftertanke  - læser analyserende og vurderende.

Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende er nu fortrolige med anvendelsen af elektroniske hjælpemidler (cd-ord) og skriverammer og benytter dem i den daglige undervisning.

Læselog videreføres/påbegyndes på bekymringselever.

 

 

   Faste tiltag:
   Læsebånd.

 

For elever med dyslektiske vanskeligheder er der i 8.klasse mulighed for at komme på læsekursus i Læse-sprogcentret på Vestre Skole.
Frist for ansøgning er 1.maj i 7.klasse.

bottom of page