Kattegatskolen
Handleplan for læsning
Læsning i 7.klasse
Kattegatskoles formål:
- At bevare og udvide læselysten således at flere genrer læses.
- At eleverne oplever læseglæde i forbindelse med læsning af såvel skønlitteratur som faglitteratur.
- At eleverne fastholder og udbygger gode læsevaner.
- At eleverne læer med en aktiv læseindstilling - at læse for at lære/opleve.
- At elevernes nysgerrighed, evnen til undren og viljen til dialog fortsat styrkes.
- At alle elever er i stand til at læse alderssvarende tekster med en hastighed på 200 ord i minuttet eller mere (stillelæsning) og 170 ord i minuttet (højtlæsning).
Mål for læsning i dansk - Trinmål efter 9.klasse:
Læsning:
- Beherske sikre og automtiserede afkodningsstrategier til læsning af alle tekster.
- Læse sprogligt udviklende tekster.
- Bruge ordforklaring, opslagsværker, ordbøger og søgning på Internettet som et redskab til forståelse af or og fagudtrk.
- Anvende hensigtsmæssige læseteknikker.
- Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.
- Læse skøn- og faglitteraur hurtigt og sikkert.
- Læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internet.
- Læse med høj bevidsthed om eget udbytte af det læste.
- Fastholde hensigtsmæssige læserutiner med henblik på en langsigtet læsekultur.
- Foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på bibliotek og digitale medier til egen læsning og opgaveskrivning.
- læse norske og svenske tekster.
Trinmål for 4. trinforløb kan ses på www.uvm.dk.
Generelt om læsning i overbygningen:
I overbygningen øges fokus på læsning og forståelse af nye teksttyper. Kompleksiteten af de faglige tekster fordrer, at eleverne kan skelne mellem teksttyper, og der stilles dermed større krav til elevernes evne til at vælge hensigtsmæssige læseteknikker og læringsstrategier. For at sikre en positiv læseudvikling med målet om at kunne læse alderssvarende tekster ubesværet, skal en elev i overbygningen læse mindst en bog om måneden. Læsehasitgheden skal ved udgangen af 7. klasse ligge på 200 ord i minuttet eller mere ved læsning af alderssvarende tekster.
Faglig læsning defineres som det at læse for at lære. Via læsning af sagprosatekster tilegner læseren sig ny viden. Læsning og forståelse af faglige tekster stiller følgende krav til elevernes læsefærdigheder:
- Læserens faglige ordkendskab.
- Læserens genrekendskab.
- Læserens evne til at aktivere relevant forhåndsviden om emnet og integrere ny viden med den allerede eksisterende viden.
- Læserens evne til at drage følgeslutninger.
- Læserens metakognitive færdigheder (f.eks. bevidsthed om læseformål og læseudbytte).
- Læserens kendskab til fagets særlige sprog.
- Læserens evne til at følge den røde tråd i teksterne.
Læringsstrategier:
I forløbet 7.-9.klasse introduceres eleverne for følgende nye læringsstrategier:
- Procesnotater. (problem-virkning-årsag-løsning) (påstand-bevis-argumentation).
Teksttyper:
I forløbet 7.-9.klasse introduceres eleverne for følgende nye teksttype:
- Argumenterende.
Læseteknikker:
Eleverne skal blive bevidste om at forskellige tekster læses på forskellige måder. Der arbejdes fortsat med de 4 læseteknikker:
- Lystlæsning.
- Overblikslæsning.
- Punktlæsning.
- Nærlæsning.
Arbejdet med disse læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker skal ske i teamsamarbejdet omkring klasse/årgangen. Det er således teamet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.
Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstartegier, teksttyper pg læseteknikker i bøgerne "At læse for at lære" af Gerd Fredheim, "Falig læsning i fagene" af Lone Skafte Jespersen og Anne Risum kamp, "Læsning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening og "Læsedetektiven" af Elisabeth Arnbak.
Ideer til hvordan målene opnås:
For at bevare proression omkring arbejdet med oplæsning, kunne man f.eks. i forbindelse med en periodelæsning over Romantikken lade eleverne læse ældre danske tekster op for hinanden. Man kunne også lave et "Hold en tale for klassen" forløb.
Mål elevernes læsehastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Ved afslutningen af 7.klassetrin bør elevernes læsehastighed, ved læsning af alderssvarende skønlitterære tekster, være 200 ord i minuttet eller højere. For at sikre en fortsat positiv læseudvikling bør alle elever læse mindst en bog om måneden. Læreren kan, i samarbejde med biblioteket, finde egnede bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen også følger med, så derfor bør der udarbejdes kontrolspørgsmål (både åbne/lukkede spørgsmål). I "Bogkassen" på elevintra og på www.undervis.dk kan der findes bøger og forståelsesspørgsmål til brug ved hastighedstræning.
Læseteknikkerne overblikslæsning, nærlæsning og punktlæsning trænes og videreudvikles. "Læs på" og "faglig læsning i fagene" kan med fordel anvendes til dette arbejde.
Lav en læsekontrakt med hver elev på elevintra og stil krav til de dygtige elever om, at der som supplement også skrives på hvad de har læst af faglitteratur. Anbefal også eleverne, at læse andre genrer end de er vant til, f.eks. novellesamlinger eller ældre litteratur.
Anbefalelsesværdige materialer:
- "Styr på læsning 6.-7.kl" af Lise Vogt m.fl. Gyldendal.
- "Skriv til din læser" af Elisabeth Arnbak. Gyldendal. Der er udgivet tre bøger indtil videre, som handler om at skrive berettende, beskrivende og forklarende tekster.
- "Læs på" af Hanne Fabrin m.fl. Dansklærerforeningen. Super godt materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed m.m. Vi har bogen som klassesæt på skolen.
Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne:
- "At læse for at lære" af Gerd Fredheim.
- "Faglig læsning" af Elisabeth Arnbak.
- "Faglig læsning i fagene" af Lone Skafte Jespersen m.fl.
- "Læseforståelse - Hvorfor og hvordan?" af Merete Brudholm.
- "Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening.
Ideer til læseforståelsesstrategier før, under, efter læsning.
Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende er nu fortrolige med anvendelsen af elektroniske hjælpemidler (cd-ord) og skriverammer og benytter dem i den daglige undervisning.
For elever med dyslektiske vanskeligeheder er det muligt, at komme på eksamensforberedende læsekursus på Læse-sprogcentret på Vestre Skole i 8.klasse. Der er ansøgningsfrist 1. maj i 7.klasse.
Evaluerig:
- Oktober: National test - frivillig.
- Oktober: ST7
- Tekstlæseprøve 7. (Hogrefe)
- IL-Ungdom tages på bekymringselever.
- Oktober: Læsekonference klassevis omkring bekymringselever .
-April/maj: Tekstlæseprøve 7. (Hogrefe)
- April: Læsekonference på årgangen omkring hele årgangens læsning.
- Læselog videreføres/påbegyndes på bekymringselever.
- Frist for ansøgning til ovenstående læsekursus på 8.årgang er den 1. maj.
Faste tiltag:
Læsebånd.
Mål for læsning i fagene: Eleverne skal kunne læse en fagtekst med en hastighed på 150 ord i minuttet.
Matematik: (Nye Fælles Mål)
- Læse faglige tekster samt forstå og forholde sig til informationer som indeholder matematiske udtryk.
- Opstille, behandle, afkode, analysere og forholde sig kritisk til modeller, der gengiver træk fra virkeligheden, bl.a. ved hjælp af regneudtryk, tegning, diagrammer, ligninger, funktioner og formler.
- Opstille, afgrænse og løse både rent faglige og anvendelsesorienterede problemer og vurdere løsningerne bl.a. med henblik på at generalisere resultater.
- Skelne mellem definitioner og sætninger.
Biologi, geografi og fysik/kemi: (Nye Fælles Mål)
- Læse og forstå informationer i faglige tekster.
Historie: (skolens mål)
- Eleverne skal kunne forstå den beskrivende og berettende teksttype og med hjælp kunne problematisere indholdet.
- Eleverne skal kunne forholde sig kildekritisk til teksterne.
- Eleverne skal have en høj bevidsthed om deres udbytte af læsningen.
- Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagets terminologi.
- Eleverne skal kunne fastholde det væsentligste i en tekst ved hjælp af relevante notatteknikker.
Læsning i fagene generelt: (skolens mål)
- Eleverne undervises i fagbøgernes indhold og opbygning.
- Eleverne skal præsenteres for og i samarbejde med læreren kunne skelne mellem berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og diskuterende teksttyper.
- Eleverne skal med hjælp fra læreren kunne anvende relevante notatteknikker set i forhold til teksttypen.
Gør faglig læsning til et fast punkt på teammøderne.
Inddel læsningen i faser:
- Før.
- Under.
- Efter.
Ideer til hvordan målene opnås:
Matematik:
Fortsæt abejdet med ordbogen og de kendetegn for typisk matematisk sprog, der er omtalt på tidligere klassetrin.
Arbejdet med procesnotater fortsættes - evt. ved at lade eleverne selv udforme deres egne måder at gøre det på.
Eleverne skal lære at skelne mellem definitioner og sætninger. Definitionen er central i naturvidenskabelige tekster og der er mange af dem. Eks: "En retvinklet trekant er en todimensionel figur, som har tre rette sider og en vinkelsum på 180 grader. To af vinklerne er spidse, mens den tredje er ret." Eleverne kan forsøge, at lave deres egne definitioner af ord i ordbogen. Dette arbejde vil også øge deres bevidsthed omkring hvordan en definition er bygget op.
Geografi, biologi og fysik/kemi:
De tre fag kan i samarbejde udarbejde en fælles fagenes ordbog. Lav en mappe til eleverne med en masse ordkendskabskort. Der kan findes ordkendskabskort og andre notatteknikker på www.undervis.dk.
De cetrale ord og begreber føres ind i mappen undervejs. Eleverne skal med lærerens hjælp kunne skelne mellem teksttyperne berettende, beskrivende, forklarende, instruerende, argumenterende og dsikuterende. Når eleverne gives lektier for, så kig sammen på teksten først og bliv enige om teksttypen. Gør det klart for eleverne hvad læseformålet er med lige præcis denne tekst. Når teksttypen er bestemt skal eleverne, med lærerens hjælp, kunne anvende relevante notatteknikker så som årsag-følge kort, mindmap, referat, tidslinje og kolonnenotat.
Historie:
Arbejdet med den beskrivende og berettende teksttype fortsætter. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves, at eleverne tages hensigtsmæssige notater til teksterne.
Ideer til læsning i fagene generelt:
Det er en god ide, at arbejde eksplicit med fagbøgernes opbygning med fokus på indholdsfortegnelse, registre, overskrifter, illustrationer, billedtekster, bagsideinformationer, faktabokse osv. Det anbefales, at man i samarbejde med eleverne udvikler en hensigtsmæssig læseretning - altså i hvilken rækkefølge skal tekstens forskellige dele læses.
Læreren skal være opmærksom på altid at give eleverne et læseformål.
Eleverne skal blive aktive læsere der er i stand til at overvåge deres egen læsning.
På kommunens fællesnet, hvor alle lærere har adgang, findes der mange gode råd om faglig læsning samt henvisnig til materialer/litteratur. Se under Arkiv - samlemapper - Læsning i fagene.