top of page

Læsning i 1. klasse

Kattegatskolens formål:

At styrke og udvikle elevens sproglige færdigheder.
At give eleverne mulighed for at erfare at læsning og skrivning kan give oplevelser og viden.
At stimulere elevernes læse– og skrivelyst.
www.uvm.dk findes Forenklede Fælles mål for faget dansk og her kan målene for 1. trinforløb ses. 

Mål for læsning i dansk  - Skolens mål efter 1. klasse

Mundtligt:
Fortælle et hændelsesforløb uden hjælp.
Samtale om tekster, eleven har hørt eller set.
Erstatte lytte-/talesituationen med en læse-/skrivesituation.

Læsning:
Anvende alfabetet (artikulation, lyd, navn, form).
Skelne mellem vokaler og konsonanter.
Kende store og små bogstaver.
Opdele lydrette ord i fonemer (enkelte lyde) og stavelser.
Finde, tilføje og fjerne forlyd og udlyd i lydrette ord.
Læse enkle tekster med forståelse (lix 5-10) f.eks. ”Ib er i skole”.
Have kendskab til de 120 hyppigste ord i dansk.

Skrivning:
Skrive små tekster, som eleven selv kan gengive for andre evt. vha. børnestavning.

Stavning:
Kunne anvende stavning svarende til trin 1  - viden om ord og bogstaver.

Forælderfolder med gode råd til arbejdet med læsning hjemme

Ideer til hvordan målene opnås:

Der bør være bøger og materialer, der vækker elevernes interesse for bogens verden og giver dem lyst til at læse og skrive. Hav et lille bibliotek i klassen, så eleverne kan bytte bøger der.

Arbejde med dagens tekst:
- Skabe en fælles forforståelse ved at eleverne og læreren taler om illustrationer og egne relaterede oplevelser.
- Gennemgang af nye ord på tavlen, herunder guidet træning af forskellige angrebsteknikker af ord samt læsestrategier.
Undervejs: Læreren læser højt og eleverne gentager.
Denne tekst læses 2-3 gange hjemme.
Kan genlæses i klassen efterfølgende. (I kor, parvis, enkeltvis, som læseteater med vægt på betoning og sætningslængde).
Efter læsning: Samtale om teksten  - igen med inddragelse af egne erfaringer. På den måde arbejdes der også med indholdslæsning. Dette underbygges af oplæsning af tekster med højere sværhedsgrad.

- Løsning af opgaver i relation til teksten - f.eks. med inddragelse af ordkort, VØL skema eller tankekort.
- Dramatisering.

Indføring i forskellige læsestrategier vha. uglestrategierne. www.akea-produkt.dk.​
Superlæs  - frilæsning på selvstændigt niveau 20 minutter om dagen.

Værksteder med forskellige aktiviteter.

Læringsstrategier:

I forløbet 0.-2.klasse introduceres følgende læringsstartegier:

- Ordkort.

- VØL skema.

- Tankekort.

Teksttyper:

I forløbet 0.-2.klasse introduceres eleverne til teksttyperne:

-  Berettende.

- Beskrivende.

Både færdige tekster som eleverne læser, men også selvproducerede tekster.

Arbejdet med disse læringsstrategier og teksttyper skal ske i teamsamarbejdet omkring klassen. Det er således teamet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.

Læseteknikker:

Fra 1. klasse arbejdes der med 4 læseteknikker:

- Lystlæsning.

-Overblikslæsning.

- Punktlæsning.

- Nærlæsning.

Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker i bøgerne "At læse for at lære" af Gerd Fredheim, "Faglig læsning i fagene" af Lone Skafte Jespersen m.fl og "Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening og på www.undervis.dk

Evaluering:
September: Bogstavprøve nr. 2.

Oktober og marts: Ordlæseprøve nr.1.

Oktober og marts: Dinodiktat.

November/december: Læsekonference hvor skolens ledelse, læsevejleder og årgangens lærere deltager.
Læselog videreføres fra Børnehaveklassen og ny læselog påbegyndes for bekymringselever. Det er dansklæreren/klasselæreren der er tovholder og forebygningslæreren bidrager.

 

Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:
- Eleven er ved at tilegne sig færdighed ved læsning af tekster med få ord på hver side, oftest med billeder som teksten bygger på.
- Den forståelsesbaserede afkodning kræver stor opmærksomhed og energi i søgningen efter indholdet.
- Eleven læser kendte ord i tekster ved hjælp af ordbilleder.
- Eleven bruger bogstavlyden, ofte det første bogstavs lyd, for at afkode nye ord i teksten, og korrigerer ofte sig selv.

Faste tiltag:

Læsebånd.

Der afholdes et forældremøde i september måned om læsning, hvor læsevejlederen deltager.

 

Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne:
”Læseforståelse — Hvorfor og hvordan?” af Merete Brudholm.
”At læse for at lære” af Gerd Fredheim.
”Læsning og læsevanskeligheder” af Torleiv Høien m.fl.

www.undervis.dk.

Anbefalelsesværdigt materiale:
”Den første læsning” af Ina Borstrøm og Dorte Klint petersen.

Niveaudelte læsehold:

1.klasse har en ekstra lærer på årgangen en dansklektion om dagen.

I disse lektioner undervises eleverne i læsning på niveaudelte hold.

bottom of page