Kattegatskolen
Handleplan for læsning
Læsning i 2. klasse
Kattegatskolens formål:
- At styrke og udvikle elevernes sproglige færdigheder.
- At bevare og fortsat udvikle lysten til at læse og skrive.
- At eleverne kan anvende læsning og skrivning i hverdagen.
- At eleverne bruger læsning og skrivning både til oplevelse og information.
- At eleverne kan bruge skrift som egentligt kommunikationsmiddel.
Mål for læsning i dansk - Skolens mål efter 2. klasse
Læsning:
- Skelne lyde, sætte lyde/bogstaver sammen og læse nye ord.
- Læse lette tekster uden hjælp (lix 10-15) med en hastighed på 100 ord i minuttet (stillelæsning).
- Anvende relevante afkodningsstrategier (stave, dele og lydere).
- Anvende relevante og brugbare læsemåder (forberedt læsning, stillelæsning, frilæsning og skærmlæsning).
- Gengive indholdet af en læst eller skrevet tekst.
- Vide, at der er forskel på det talte og det skrevne sprog.
- Vide, at sproget består af forskellige ordklasser.
- Udtrykke sig i billeder, lyd, tekst og drama.
- Finde informationer i forskellige medier.
Skrivning:
- Skrive huskesedler, breve og beskeder, som andre kan læse.
- Skrive enkle tekster om egne oplevelser, skrive ud fra fantasi, billeder, læste tekster i enkle fiktive genrer som historie og eventyr.
- Skrive små og store trykbogstaver i håndskrift.
- Anvende computer: navngive dokument, bruge overskrift og skrive brødtekst.
Stavning:
- Udnytte det fonematiske princip (stave lydret) = stavetrin 2.
- Være klar over, at der forekommer en del undtagelser fra den indlærte staveregel.
På www.uvm.dk findes Forenklede Fælles Mål og her kan målene for 1. trinforløb ses.
Forælderfolder med gode råd til arbejdet med læsning hjemme
Faste tiltag:
Læsebånd: Hver morgen læser alle klasser 20 minutter. Der læses på forskellige måder - stillelæsning hver for sig, højtlæsning i makerpar eller fælles højtlæsning.
2.klasse har en ekstra lærer på årgangen 4 lektioner om ugen. I disse lektioner undervises i læsning på niveaudelte hold.
Læringsstrategier
I forløbet 0.-2. klasse introduceres følgende læringsstrategier:
- Ordkort.
- VØL skema.
- Tankekort.
Teksttyper
I forløbet 0.—2. klasse introduceres eleverne til teksttyperne berettende og beskrivende tekster. Både færdige tekster som eleverne læser, men også selvproducerede tekster.
Arbejdet med disse læringsstrategier og med teksttyperne skal ske i teamsamarbejdet omkring klassen. Det er således teamet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.
Læseteknikker
Fra 1. klasse arbejdes der med 4 forskellige læseteknikker:
- Lystlæsning.
- Overblikslæsning.
- Punktlæsning.
- Nærlæsning.
Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker i bøgerne ”At læse for at lære” af Gerd Fredheim, ”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp og "Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening og på www.undervis.dk
Ideer til hvordan målene opnås:
Klasseværelset bør være forsynet med et bredt udvalg af skønlitteratur, faglitteratur og andre materialer der vækker elevernes interesse og giver dem lyst til at læse og skrive.
Det er vigtigt, at læsning og skrivning går hånd i hånd. Brug både håndskrift og computeren til dette arbejde.
Arbejde med dagens tekst:
Forforståelse inden læsning: aktiveres gennem fælles snak med eleverne ud fra illustrationer, titel, overskrifter og omtale bag på bogen.
Undervejs i læsningen: Svære ord staves/lyderes. Teksten læses højt og øves efterfølgende hjemme. Når eleverne har øvet sig hjemme kan makkerlæsning eller stillelæsning benyttes.
Efter læsning: Klassesamtale, fremlæggelse af opgaver lavet alene eller paris.
- Der arbejdes videre med læsestrategierne og de 120 hyppigste ord.
- En god ide er, at introducere logbogsskrivning og arbejde med læseteater.
- Der arbejdes med Superlæs 15 minutter hjemme hver dag. Skolen sørger for bøger til den enkelte elevs niveau.
- Romanlæsning med forskelligartede opgaver, f.eks. meddigtning, personbeskrivelse, illustrationer m.m.
- Værkstedsundervisning med forskellige aktiviteter
- Emneundervisning med besøg udenfor skolen, således at undervisningen tager afsæt i egne erfaringer med afsluttende fremlæggelse i klassen.
Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:
- Koden er nu knækket. Læser nye tekster i kendt sammenhæng.
- Bruger alle strategier , på en arbejdsbesparende, ubevidst måde (illustrationer, ordbilleder, bogstavernes lyde, genkendelse af ord m.m.).
- Læsningen stopper ofte, da barnet har brug for at rette fokus mod afkodningen, eller for at samle på meningen.
- Lydering efterhånden tilstrækkeligt indarbejdet.
- Læser ordet meget nøje for at begribe, stopper op efter en sætning for at tænke.
- Styres mere af teksten end af illustrationen.
Evaluering:
- Medio november: National test - frivillig.
- Oktober og marts: Ordlæseprøve nr. 2.
- Januar-april: National test - obligatorisk.
- April/maj: DVO. (indberettes til læsekonsulenten). Elever i risikogruppen for dysleksi testes yderligere.
- April/maj: ST2.
- November/december: Læsekonference på årgangen.
- Der tilbydes intensive læseløft forløb til elever i risiko for at få læsevanskeligheder.
- De, som underviser eleverne i læse– og skrivefærdigheder har et formaliseret samarbejde.
- Staveudviklingen skal, sidst på året, svare til trin 2 (Staveraketten).
- 1. maj er sidste frist for ansøgning om læsekursus i Læse-sprogcentret på Vestre Skole i 3. klasse for elever i svære læsevanskeligheder.
- Læselog videreføres fra 1.klasse og ny læselog påbegyndes for bekymringselever. Det er dansklæreren/klasselæreren der er tovholder.
Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne:
"Læseforståelse - hvorfor og hvordan?" af Merete Brudholm.
"At læse for at lære" af Gerd Fredheim.
"Læsning og læsevanskeligheder" af Torleiv Høien m.fl.
"Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening.
"Faglig læsning i fagene" af Lone Skafte Jespersen m.fl.
"Nationale tests og anden evaluering af elevernes læsning" af Lis Pøhler og Søren Aksel Sørensen.