Kattegatskolen
Handleplan for læsning
Læsning i 5. klasse
Kattegatskolens formål:
- At konsolidere læsningen ved at eleverne læser meget og læser varierede tekster.
- At skabe læsere med en aktiv læseindstilling.
- At eleven anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene.
- At eleverne anvender læsning både i og uden for skolen.
- At eleverne udvikler evnen til at analysere forskellige typer tekster.
- At alle lærere er inddraget i læseundervisningen.
Mål for læsning i dansk - Trinmål efter 6. klasse.
Det skrevne sprog — læsning:
Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellige teksttyper.
Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.
Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte og elektroniske medier.
Anvende forskellige læseteknikker.
Udvikle læsehastighed og tilpasset læsemåde til genre sværhedsgrad.
Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.
Læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse.
Læse sig til danskfaglig viden.
Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste.
Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur.
Søge og vælge skøn– og faglitteratur på bibliotek og Internet til egen læsning og opgaveløsning.
Læse lette norske og svenske tekster.
Trinmålene for 3. trinforløb kan ses på www.uvm.dk.
Læringsstrategier
I løbet af 5.—6. klasse introduceres eleverne for følgende nye læringsstrategier:
Venn-diagram.
VØSLE skema - kan downloades her
Teksttyper:
I løbet af 5.—6. klasse introduceres eleverne for følgende nye teksttype:
Diskuterende.
Læseteknikker: Eleverne skal blive bevidste om, at forskellige tekster læses på forskellige måder.
Der arbejdes fortsat med de 4 læseteknikker:
Lystlæsning.
Overblikslæsning.
Punktlæsning.
Nærlæsning.
Arbejdet med disse læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker skal ske i teamsamarbejdet omkring klassen/årgangen. Det er således temaet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.
Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker i bøgerne ”At læse for at lære” af Gerd Fredheim, ”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp og ”Læsedetektiven” af Elisabeth Arnbak og på www.undervis.dk
Faste tiltag:
Læsebånd.
Ideer til hvordan målene opnås:
Da der nu er fokus på en fortolkende betoning, vil det være oplagt at en elev f.eks. hver uge får til opgave, at læse et digt op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver flydende og med optimal artikulation og fortolkende betoning.
Udgangspunktet for alt læsning må tages i teksttypen, læseteknikken, læseformålet og læringsstrategien — altså hvilken slags tekst er det vi skal i gang med at læse og hvorfor skal vi læse den? Hvilken læseteknik vil være hensigtsmæssig at bruge og hvilken læringsstrategi vil være hensigtsmæssig at bruge?
I løbet af 5. klasse skal eleverne inddrages i udvælgelsen af strategier og teknikker, så de opøver erfaring med det.
Hvis eleverne f.eks. har fået fortalt hvilken teksttype de skal i gang med at læse, kan de selv komme med forslag til hvilken læseteknik de så skal anvende. De kan ligeledes øve sig at opstille relevante læseformål for forskellige tekster.
Træn f.eks. Punktlæsning ved at tage en stak gamle aviser med i skole og lad eleverne finde et bestemt program du spørger om. Eller lad eleverne arbejde sammen i par. Eleverne kan også medbringe de gule fagbøger hjemmefra og lede efter bestemte oplysninger i dem.
Ved overblikslæsning menes at få overblik over et materiale. Kig på forsiden, bagsiden, indholdsfortegnelse osv. Gør dette i en situation hvor eleverne har brug for at finde materiale til en bestemt opgave.
Mål elevernes læsehastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Ved afslutningen af 5. klassetrin bør elevens læsehastighed, ved læsning af en alderssvarende skønlitterær tekst (lix 25-30) være 150-170 ord i minuttet (stilllæsning) og 140 ord i minuttet (højtlæsning). Læreren kan, i samarbejde med biblioteket, finde egnede bøger til hastighedstræning. For at sikre en positiv læseudvikling, bør alle elever læse 3-4 bøger om måneden.
Det er afgørende, at forståelsen også følger med, så derfor bør der udarbejdes kontrolspørgsmål (både åbne/lukkede spørgsmål). I "Bogkassen" på elevintra og www.undervis.dk kan der findes bøger og forståelsesspørgsmål til brug ved hastighedsprøver.
Fra 5.klassetrin vil det være en god ide at have ordbøger i klassen. Både ordbøger til brug ved tvivl om stavning, men også en betydningsordbog - eller måske hvis nogle af forældrene har et gammelt leksikon de vil donere til klassen. Ved brug af computer vil eleverne kunne benytte www.gyldendalsleksikon.dk eller andre opslagsværker online.
Det er en god ide, at holde styr på hvad eleverne læser, hvor meget de læser og hvornår de læser. Stil krav om, at der læses 20 minutter hver dag. Lav en læsekontrakt på elevintra, hvor der aftales hvor mange sider eleven skal læse i løbet af en periode og eleven kan selv udfylde læsekontrakten i takt med at bøgerne læse
- Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende skal gøres fortrolige med anvendelsen af elektroniske hjælpemidler (cd-ord) og benytte skriverammer i det skriftlige arbejde.
Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne:
At læse for at lære” af Gerd Fredheim.
”Faglig Læsning” af Elisabeth Arnbak.
”Læseforståelse - Hvorfor og hvordan?” af Merete Brudholm.
"Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening.
"Faglig læsning på mellemtrinnet" Mette Baden Henriksen m.fl. (Gyldendal)
Ideer til læseforståelsesstrategier før, under, efter læsning.
Evaluering:
Oktober: National test - frivillig.
Oktober: ST5.
Oktober: Tekstlæseprøve 6.
November: Læsekonference på årgangen.
Læsehastighedsprøve tages løbende igennem året.
Læselog ajourføres/påbegyndes. Det er dansklæreren der er tovholder.
For elever med dyslektiske vanskeligheder er det muligt, at komme på opfølgende læsekursus i læse-sprogcentret på Vestre Skole i 6.klasse. Frist for ansøgning er den 1.maj.
Anbefalelsesværdige materialer:
”Læs med” - super godt materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed m.v. Vi har bogen som klassesæt på skolen.
”Tid til læseforståelse” af Lena Bülow-Olsen m.fl. Lægger op til systematisk arbejde med læseforståelsesstrategier (både fagtekster og skønlitterære tekster).
”Projektklar 1” af Christina Hellensberg. Projektarbejde og faglig læsning i dansk.
”Læsedetektiven” af Elisabeth Arnbak
"Pigen uden arme" af Merete Brudholm (Alinea)
Mål for læsning i fagene: At eleverne kan læse en fagtekst med en hastighed på 120 ord i minuttet.
Matematik: (Nye Fælles Mål)
Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer.
Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen.
Natur/teknik: (Nye Fælles Mål)
Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning.
Historie/Kristendomskundskab: (skolens mål)
Eleverne skal kunne forstå og genkende den beskrivende og berettende teksttype.
Eleverne skal kunne skelne mellem fakta-faktion-fiktion.
Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen.
Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber inden for fagenes terminologi.
Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af , kolonnenotater, stikord, resume, referat og tidslinie.
Ideer til hvordan målene opnås:
Matematik:
Eleverne begynder nu at støde på mere og mere tekst i matematik og de kan nu mange begreber. Det vil være en god ide, at samle de vigtige, centrale ord i en matematikordbog. Det er en god ide, at gøre eleverne bevidste om at et punkt nu ikke er en del af en dagsorden osv. Gøre dem bevidste om matematikkens sprog. Find relevante notatformer som tankekort, kolonnenotat m.m. i ”At læse for at lære”.
En måde at øge elevernes forståelse af tekststykker kunne være at lade dem selv lave tekststykker til hinanden.
Natur/teknik:
Det kan anbefales, at fortsætte arbejdet med fagets ordbog. Dette gælder også for historie og kristendom.
Der vil i mange tekster optræde taksonomier. En tekst hvor tekniske termer introduceres, defineres, beskrives og klassificeres. Eks:” Atomer er sammensat af tre forskellige slags partikler, protoner, elektroner og neutroner.” For bedre at kunne forstå denne sammenhæng kan læreren i klasseundervisningssituationen lave mindmaps på tavlen, for at vise sammenhængen. Se: ”At læse for at lære”.
Historie/kristendomskundskab:
Arbejdet med den beskrivende og berettende teksttype fortsættes. Bliv ved med at minde eleverne om formålet med at læse berettende/beskrivende tekster - altså hvad der forventes at de kan, når de har læst sådan en tekst. Notatteknikkerne tidslinie og kolonnenotat kan eleverne efterhånden benytte selvstændigt
Eleverne skal stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne skelnen mellem fakta-faktion-fiktion og lad dem eventuelt fortælle skriftligt om det historiske emne både ved at skrive en faktatekst og en faktionstekst.
Brug VØSLE modellen i arbejdet med de forskellige emner. (”At læse for at lære”). Ofte vil en del af de spørgsmål eleverne ønskede at få svar ikke været blevet besvaret og de kan begynde at søge informationer andre steder, f.eks. I bøger eller på Internettet.
Venn-diagrammet er godt at bruge når to begreber, personer, elementer, tidsperioder skal sammenlignes.
Sløjd/håndarbejde:
I disse fag kan der arbejdes med instruktionslæsning. Hvordan læser man en strikkeopskrift?
Eleverne kan også lave deres egne opskrifter. Find inspiration i ”At læse for at lære”.
Eller hvordan læser/forstår man en tegning? Eleverne kan også lave deres egne instruerende tegninger.
På kommunens fællesnet, hvor alle lærere har adgang, findes der, under Arkiv - Samlemapper - Læsning i fagene, mange gode råd om faglig læsning samt henvisning til materialer/litteratur.
Typiske kendetegn for en læser på dette klassetrin:
- Se 4.kl.
- Eleven kan nå at læse hele underteksten på en film eller et tv program.
- Eleven får udbytte af udenlandske film og tv -programmer.
Gør faglig læsning til et fast punkt på teammøderne.
Inddel læsningen i faser:
Før
Under
Efter