top of page

Læsning i 6. klasse

Kattgatskolens formål:

- At eleverne fortsat bevarer lysten og interessen for at læse og skrive.

- At elverne møderlitteraturen og de fællesmenneskelige temaer den behandler.

- At elevernes nysgerrighed, evnen til undren og viljen til dialog fortsat styrkes.

- At eleverne anvender læsning og skrivning gennem opsøgende, udforskende og kritisk virksomhed i alle fag og på tværs af fagene.

- At eleverne anvender læsning både i og udenor skolen.

- At eleverne udvikler evnen til at analysere forkellige typer tekster.

- At alle lærere er inddraget i læseundervisningen. 

Forælderfolder med gode råd til arbejdet med læsning hjemme

Mål for læsning i dansk - Nye Forenklede Fælles Mål:

Læsning:

- Beherske sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i forskellge teksttyper.

- Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige æseforståelsestratgier.

- Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk i trykte g elektroniske medier.

- Anvende forskellige læseteknikker.

- Udvikle læsehastighed og tilpasset læsemåde til genre og sværhedsgrad.

- Fastholde hovedindholdet af det læste i skriftlig form.

- Læse alderssvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert med god forståelse og indlevelse.

- Læse sig til danskfaglig viden.

- Læse med øget bevidsthed om eget udbytte af det læste.

- Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner og oparbejde læsekultur.

- Søge og vælge skøn- og faglitteratur på bibliotek og Internet til egen læsning og opgaveløsning.

- Læse lette norske og svenske tekster.

Trinmålene for 3. trinforløb kan ses på www.uvm.dk.   

Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende er nu fortrolige med elektroniske hjælpemidler (cd-ord) og skriverammer.

For elever med dyslektiske vanskeligheder er det muligt, at komme på læsekursus i læse-sprogcentret på Vestre Skole.

Læringsstrategier:

I løbet af 5.-6. klasse introduceres eleverne for følgende nye læringsstrategier:

- Venn-diagram.

- Vøsle skema.

Teksttyper:

I løbet af 5.-6. klasse introduceres eleverne for følgende nye teksttype:

- Diskuterende.

Læseteknikker:

Eleverne skal blive bevidste om, at forskellige tekster læses på forskellige måder. Der arbejdes fortsat med de 4 læseteknikker:

- Lystlæsning.

- Overblikslæsning.

- Punktlæsning.

- Nærlæsning.

Arbejdet med disse læringsstrategier, teksttyper g læseteknikker skal ske i teamsamarbejdet omkring klasse/årgangen. Det er således teamet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.

Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstartegier, teksttyper pg læseteknikker i bøgerne "At læse for at lære" af Gerd Fredheim, "Falig læsning i fagene" af Lone Skafte Jespersen og Anne Risum kamp, "Læsning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening og "Læsedetektiven" af Elisabeth Arnbak og på www.undervis.dk

Ideer til hvordan målene opnås:

Målet er det samme som for 5. klassetrin. Arbejdet med at læse tekster op, kan fortsættes ved at eleverne f.eks. læser tekster op de selv har skrevet. Genren kan varieres efter hvad der arbejdes med i klassen. Eleven skal stadig have mulighed for at øve sig på forhånd, oplæsningen bliver flydende pg med optimal artikulation og fortolkende betoning.

Mål elevernes læsehastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Ved afslutningen af 6. klasse bør elevernes læsehastighed, ved læsning af en alderssvarende skønlitterær tekst (lix 30-35) være 175 ord i minuttet eller højere (stillelæsning) og 160 ord i minuttet (højtlæsning). Læreren kan i samarbejde med biblioteket finde egnede bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen også følger med, så derfor bør der udarbejdes kontrolspørgsmål (både åbne og lukkede spørgsmål). I "Bogkassen" på elevintra og på www.undervis.dk kan der findes bøger og forståelsesspørgsmål til brug ved hastighedsprøver. For at sikre en fortsat positiv læseudvikling bør alle elever læse mindst 1200 sider om året.

Udgangspunktet for al læsning må tages i teksttypen, læseteknikken, læseformålet og læringsstrategien - altså hvilken slags tekst er det vi skal igang med at læse og hvorfor skal vi læse den? Hilken læseteknik vil være hensigtsmæssig at bruge og hvilken læringsstrategi vil være hensigtsmæssig at bruge?

I løbet af 6. klasse skal eleverne inddrages i udvælgelsen af strategier og teknikker, så de opøver erfaring med det. Lad eleverne fortælle hvilken teksttype de skal igang med at læse g lad dem komme med forslag til hvilken læseteknik de så skal anvende. De kan ligeledes øve sig i at opstille relevante læseformål for forskellige tekster.

Træn f.eks. punktlæsning ved at tage en stak aviser med i skole og lad eleverne finde et bestemt program du spørger om. Eller lad eleverne arbejde sammen i par og give hinanden opgaver. Eleverne kan også medbringe de gule fagbøger hjemmefra og lede efter forskellige oplysninger i dem.

ed overblikslæsning menes, at få overblik over et materiale. Kig på forsiden, kig på bagsiden, indholdsfortegelsen osv. Gør dette i en situation hvor eleverne  har brug for at finde materiale til en bestemt opgave.

Fra 6. klasse bør det være en selvfølge, at eleverne selv søger svar i ordbøger eller elektroniske medier, når de støder på ord de ikke forstår.

Læseteknikkerne nærlæsning, overblikslæsning og punktlæsning trænes og videreudvikles. Træn både i bøger og på Internettet - på udvalgte hjemmesider. I denne sammenhæng kaldes punktlæsning nogle steder for skanning. I "Læs med" er dette område gennemgået. Hjemmesiden "Danske dyr" vil være oplagt at bruge til træningen.

Det er en god ide, at holde styr på hvor meget eleverne læser, hvad de læser og hvornår de læser. Stil krav om, at de læser 20 minutter hver dag. Lav evt. en læsekontrakt på elevintra. Der aftales hvor mange sider eleven skal læse i løbet af en periode og eleven skal selv udfylde læsekontrakten i takt med at bøgerne læses. Der kan også laves boganmeldelser på elevintra. 

   

Mål for læsning i fagene: At eleverne kan læse en fagtekst med en hastighed på 140 ord i minuttet.

Matematik: (Nye Fælles Mål)

- Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.

- Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer.

- Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen.

Natur/Teknik: (Nye Fælles Mål)

- Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning.

Historie/kristendom: (Skolens mål)

- Eleverne skal kunne forstå og genkende den beskrivende og berettende teksttype.

- Eleverne skal kunne skelne mellem fakta - faktion - fiktion.

- Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen.

- Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi.

- Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af stikord, resume, referat, tidslinje og kolonnenotat.

Gør faglig læsning til et fast punkt på teammøderne.

Inddel læsningen i faser:

- Før

- Under

- Efter

Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne:

- "At læse for at lære" af Gerd Fredheim.

- "Faglig læsning" af Elisabeth Arnbak.

- "Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening.

- "Faglig læsning i fagene" af Lone Skafte Jespersen og Anne Risum kamp.

"Faglig læsning på mellemtrinnet" Mette Baden Henriksen m.fl. (Gyldendal)

www.undervis.dk

Ideer til læseforståelsesstrategier før, under, efter læsning.

"Nationale tests og anden evaluering af elevernes læsning" af Lis Pøhlerm.fl.

Anbefalelsesværdige materialer:

- "Læs med". Super godt materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed m.v. Vi har bogen som klassesæt på skolen.

- "Tid til læseforståelse" af Lena Bulow-Olsen m.fl. Lægger op til systemisk arbejde med læseforståelsesstrategier (både fagtekster og skønliterære tekster).

- "Fra en anden klode" af Ingelise Moos m.fl. (Dansklærerforeningen).

"Læsedetektiven" Elisabeth Arnbak (Gyldendal)

"Styr på læsning" Birgitte Therkildsen m.fl. (Gyldendal)

- www.danskagenten.dk

Ideer til hvordan målene opnås:

​Matematik:

Fortsæt arbejdet med ordbogen. Udover de typiske kendetegn for matematiksprog, som er omtalt på 5. klassetrin, vil det være en god ide, at have fokus på bydeform og passiv form. Eksempler på bydeform kunne være: aflæs, beregn, omregn osv. Eleverne kan forsøge at lave sætningerne om til nutid, blot indtil de har fået forståelse for at sådan er matematiksprog altså. Passiv form: "I slikboden sælges der is og popcorn...". Som ovenfor kan man i en kort periode omskrive sætningerne til aktiv. Formålet er at tydliggøre for eleverne, at der ikke følger en helt ny betydning med de passive formuleringer. Brug fortsat relevante notatformer som tankekort, kolonnenotat m.m. Se "At læse for at lære". 

Natur/Teknik:

I samarbejde med fagene historie og kristendom kan det anbefales, at fortsætte arbejdet med fagenes ordbog. I arbejdet med taksonomierne kan eleverne selv begynde at finde dem i teksterne, og de kan få til opgave at lave mind maps over dem.

Historie/Kristendom:

Arbejdet med den beskrivende og den berettende teksttype fortsætter og bliv ved med at minde om formålet med at læse beskrivende og berettende tekster. I forbindelse med lektielæsning bør det nu kunne kræves af eleverne, at de tager hensigtsmæssige notater til de beskrivende/berettende tekster, enten i form af tidslinje, VØSLE skema, Venn diagram eller kolonnenotat. Eleverne skal stadig forholde sig kildekritisk til teksterne. Lad f.eks. eleverne finde oplysninger om en periode i forskellige materialer. Det kunne et gruppearbejde og de vil uværgerligt komme frem til divergerende oplysninger på nogle områder. Samtal om hvorfor og hvsd der så er mere troværdigt end andet.

Hjemkundskab/sløjd:

I disse fag kan der arbejdes med instruktionslæsning. Hvordan læser man en opskrift? Eleverne kan også lave deres egne opskrifter.

Eller hvordan læser/forstår man en tegning? Eleverne kan også lave deres egne instruerende tegninger.

På kommunens fællesnet, hvor alle lærere har adgang, findes der, under Arkiv - Samlemapper - Læsning i fagene, mange gode råd om faglig læsning samt henvisning til materialer/litteratur.

Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:

- Eleven læser meget og af lyst.

- Eleven skal have hjælp til at starte på en ny serie.

- Eleven kan anvende læsefærdigheder til forskellige formål.

- Eleven kan læse på, mellem og bag linjerne.

Evaluring:

​- Oktober-november: National test - frivillig.

- Februar: ST6.

- Februar: National test - obligatorisk.

- Februar: Tekstlæseprøve 7.

- December: Læsekonference på årgangen.

- Læsehasitghedsprøve tages løbende igennem året.

- Læselog videreføres/påbegyndes på bekymringselever.

Faste tiltag:

Læsebånd.

 

bottom of page