Kattegatskolen
Handleplan for læsning
Læsning i 3. klasse
Kattegatskolens formål:
- At eleverne bevarer og fortsat udvikler lysten til at læse og skrive.
- At eleverne får oplevelser og tilegner sig viden gennem læsning i forskellige genrer.
- At eleverne anvender læsning og skrivning i alle fag og på tværs af fagene.
-At eleverne erfarer, at kropssprog og stemmeføring er vigtig i kommunikation.
Faste tiltag:
Læsebånd.
Lærerne i de boglige fag medtænker IT i deres forberedelse og gennemførelse af undervisningen, evt. med hjælp fra læsevejlederen, skolebiblioteket eller speciallærerne.
Alle elever skal i løbet af 3. klasse introduceres til cd-ord og gøres til aktive brugere.
Mål for læsning i dansk - Skolens formål efter 3. klasse
Mundtligt:
Lytte koncentreret til hinanden og stille relevante spørgsmål til det fortalte.
Formulere egne synspunkter og forholde sig til andres.
Fortælle og oplæse egne tekster.
Reflektere over og samtale om indholdet i forskellige tekster og teksttyper.
Beskrive billeders indhold i forbindelse med tekstlæsning.
Læsning:
Læse ukendte tekster med stigende hastighed.
Lære at læse for at tilegne sig viden og indsigt.
Begynde at skelne mellem fiktion og fakta.
Forstå en skriftlig arbejdsbeskrivelse i f.eks. Dansk eller matematikbogen.
Læse ukendte tekster med sikkerhed i oplæsning og forståelse (lix 15-20).
Skrivning:
Omsætte sin egen fortælling til en skreven tekst.
Begynde at arbejde med procesorienteret skrivning - mindmap, tankekort eller ideliste.
Nuancere indholdet og sproget gennem et begyndende arbejde med sproglære.
Bruge navneord, udsagnsord og tillægsord i korrekt bøjningsform.
Anvende punktum korrekt, lave en overskrift og markere samtale i egne tekster.
Kende anvendelsen af små og store bogstaver.
Kan skrive en begyndende sammenhængende skrift.
Kan anvende computer.
Stavning:
Udnytte det fonematiske princip - lydret stavning svarende til trin 2 (staveraketten).
Stave de almindeligste ord korrekt - 120 ord.
Stavelsesdele.
Arbejde med bøjningsendelser.
Videreudvikle lydskelneevnen.
På www.uvm.dk findes Fælles mål for faget dansk og her kan de nationale trinmål for dansk efter 4. klassetrin ses.
Læringsstrategier:
I løbet af 3.—4. klasse introduceres følgende nye læringsstrategier:
- Kolonnenotat. Kan laves som to-kolonnenotat eller fler-kolonnenotat.
- Begrebskort.
- Tidslinje.
Teksttyper:
I løbet af 3.—4. klasse introduceres eleverne til følgende nye teksttyper:
- Forklarende tekster.
- Instruerende tekster.¨
Læseteknikker:
Eleverne skal blive bevidste om, at forskellige tekster læse på forskellige måder.
Der arbejdes fortsat med de 4 læseteknikker:
- Lystlæsning.
- Overblikslæsning.
- Punktlæsning.
- Nærlæsning.
Arbejdet med disse læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker skal ske i teamsamarbejdet omkring klassen/årgangen. Det er således temaet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.
Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker i bøgerne ”At læse for at lære” af Gerd Fredheim, ”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp og ”Læsedetektiven” af Elisabeth Arnbak.
Ideer til hvordan målene opnås:
Det er en god ide, at arbejde ed læseaktiviteter som synliggør læsning i klassen. Dette kan være i form af et læsebarometer, præsentationer af læste bøger m.m. På www.undervis.dk findes et eksempel på et læsebarometer.
Lærerens oplæsning er vigtig. Det fordrer gode lyttevaner, det øger ordforrådet, giver bedre læseforståelse og inspirerer til videre læsning.
For at sikre en fortsat positiv læseudvikling, bør alle elever læse mindst 3-4 bøger om måneden af passende sværhedsgrad. Ved slutningen af 3. klasse er det målet, at alle elever kan læse alderssvarende tekster med en hastighed på 120 ord i minuttet (stillelæsning) og 80-100 ord i minuttet (højtlæsning).
Læsning af fælles tekst:
Før læsning: Samtale om billeder og titel (forside- og bagsidetekster). Fokus på svære ord og generel snak om tekstens emne/kontekst. Fokus på teksttype og hvad der er specielt for denne type.
Under læsning: Højtlæsning af tekst og forklaring af svære ord. Her bruges evt. ordkort eller begrebskort. Ved kapitelbøger kan der laves tegninger og opgaver for at skabe overblik over handlingen. Og ligeledes kan kolonnenotater være gode at bruge for at danne sig et overblik over tekstens indhold.
Efter læsning: Eleverne genfortæller, laver resume, boganmeldelser samt svarer på spørgsmål til teksten. begynd både at stille reproducerende (svar findes direkte i teksten) og reflekterende spørgsmål - læsning på, mellem og bag linjerne. Begynd at lære eleverne selv at stille spørgsmål til teksten, de kan evt. lave spørgsmål til hinanden.
Skriverammer præsenteres: Disse er gode at bruge, når en bestemt teksttype skal introduceres og eleverne skal lære at skrive sådan en tekst. Margit Gade har lavet nogle skriverammer og disse skriverammer ligger i den samlemappe der hedder "Læsevejledning" i personaleintra. Lærerne kan dog også sagtens selv lave skriverammer i word. Spørg læsevejlederne til råds eller få gode råd i margit gades bog "Dansk med IT - vis mig hvordan" - den er beregnet til indskolingen.
Super Læs fortsættes: Begynd at lave læsekontrakt med eleverne på elevintra. Disse kan laves individuelt eller for hele klassen.
Lærerne i de boglige fag medtænker IT i deres forberedelse og gennemførelse af undervisningen, evt. med hjælp fra læsevejlederne, bibliotek eller speciallærerne. Alle elever skal kende til brugen af cd-ord.
Der arbejdes på mindre hold med elever, der har behov for konsolidering af læsestrategierne, herunder f.eks. VAKS.
Anbefalelsesværdigt litteratur til lærerne: ”Læseforståelse — Hvorfor og hvordan?” af Merete Brudholm.
”At læse for at lære” af Gerd Fredheim.
”Læsning og læsevanskeligheder” af Torleiv Høien m.fl.
”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen m.fl.
Evaluering:
Oktober og april: Sætningslæseprøve 2.
November/december: National test - frivillig.
Marts/april: ST3.
Januar: Læsekonference på årgangen.
Læselog videreføres fra 2.klasse og ny læselog påbegyndes for bekymringselever. Det er dansklæreren/klasselæreren der er tovholder.
Typiske kendetegn for en læser på dette niveau:
- Eleven læser nu flydende med god forståelse.
- Eleven har et fundament af funktionelle læsestrategier og udvider sin læsning til også at omfatte bøger med et væsentligt større omfang end tidligere.
- Eleven foretrækker typisk stillelæsning.
Anbefalelsesværdige materialer:
"Helge der ik' ku' vælge" af Merete Brudholm (Alinea)
"Tid til læseforståelse" Lene Bülow-Olsen m.fl. (Alinea)
"Læsedetektiven" Elisabeth Arnbak (Gyldendal)
"De små fagbøger" vi har en kasse på skolen med forskellige bøger og opgaver.
Der er mulighed for at komme på læsekursus i Læse-sprogcentret på vestre Skole for elever i svære læsevanskeligheder i 3.klasse i perioden oktober-juni.
Sidste frist for tilmelding er 1.maj i 2.klasse.