Kattegatskolen
Handleplan for læsning
Læsning i 4. klasse
Generelt om læsning på mellemtrinnet:
Når eleverne begynder på mellemtrinnet forudsættes det, at afkodningen for de flestes vedkommende er mere eller mindre sikker. For at sikre en progressiv læseudvikling skal elevernes fokus nu flyttes til de øvrige elementer af den interaktive læsemodel —først og fremmest skal eleverne udvikle en aktiv læseindstilling.
For at have en aktiv læseindstilling og en god læseforståelse kræves det, at læseren har en god sprogforståelse, dvs. et stort ordforråd, en god syntaktisk forståelse og et godt kendskab til tekstbånd.
Læserens viden om verden, viden om tekster, viden om læsemåder og læserens aktive brug af sin viden har stor betydning for læseforståelsen.
Dertil kommer evnen til at kunne danne inferenser, dvs. at kunne læse mellem linierne og evnen til at stoppe op i sin læsning i mødet med noget svært forståeligt.
Kattegatskolens formål:
- At bevare lysten og interessen for at læse og skrive.
- At konsolidere læsningen ved at eleverne læser mange og varierede tekster.
- At skabe læsere med en aktiv læseindstilling - at læse for at lære/opleve.
- At alle lærere er inddraget i læseundervisningen.
Mål for læsning i dansk — Trinmål efter 4. kl.
Det skrevne sprog — læse:
- Anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i alderssvarende tekster.
- Læse sprogligt udviklende tekster og bruge forskellige læseforståelsesstrategier.
- Søge ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk.
- Kende forskellige læseteknikker.
- Tilpasse læsehastighed, præcision og læsemåde til formål, genre og sværhedsgrad.
- Udtrykke forståelse af det læste mundtligt og skriftligt.
- Læse alderssvarende skøn– og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse.
- Læse sig til danskfaglig viden.
- Læse med bevidsthed om eget udbytte af det læste.
- Udvikle og vedligeholde hensigtsmæssige læserutiner.
- Søge og vælge skøn– og faglitteratur på bibliotek og digitale medier.
- Læse lette og korte norske og svenske tekster.
Trinmålene for 2. trinforløb kan ses på uvm.dk.
Læringsstrategier
I løbet af 3.—4. klasse introduceres følgende nye læringsstrategier:
- Kolonnenotat. Kan laves som to-kolonnenotat eller fler-kolonnenotat - kan downloades her
- Begrebskort.
- Tidslinje.
Teksttyper
I løbet af 3.—4. klasse introduceres eleverne til følgende nye teksttyper:
- Forklarende tekster.
- Instruerende tekster.
Læseteknikker: Eleverne skal blive bevidste om, at forskellige tekster læse på forskellige måder.
Der arbejdes fortsat med de 4 læseteknikker:
- Lystlæsning.
- Overblikslæsning.
- Punktlæsning.
- Nærlæsning.
Arbejdet med disse læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker skal ske i teamsamarbejdet omkring klassen/årgangen. Det er således temaet der beslutter hvilke lærere og hvilke fag der introducerer læringsstrategierne og teksttyperne.
Der kan findes inspiration til arbejdet med læringsstrategier, teksttyper og læseteknikker i bøgerne ”At læse for at lære” af Gerd Fredheim, ”Faglig læsning i fagene” af Lone Skafte Jespersen & Anne Risum Kamp og ”Læsedetektiven” af Elisabeth Arnbak og på www.undervis.dk
Evaluering:
Oktober-december: National test - frivillig.
Oktober og maj: Sætningslæseprøve 5.
Januar-marts: National test.
Januar: Læsekonference på årgangen.
Læselog ajourføres/påbegyndes. Det er dansklæreren der er tovholder.
Læsehastighedprøve tages løbende igennem året.
Faste tiltag:
Læsebånd.
Ideer til hvordan målene opnås:
Hver uge får en elev til opgave, at læse en kort skønliterær tekst op for resten af klassen. Eleven skal have mulighed for at øve sig på forhånd, så oplæsningen bliver fuldstændig flydende. Brug evt. Louis Jensens "Firkantede historier" Med disse tekster kan eleven også overkomme at fortolke teksten.
Mål elevernes læsehastighed ved begyndelsen af året, midtvejs og ved afslutningen af året. Ved afslutningenaf 4.klassetrin bør elevernes læsehastighed, ved læsning af en alderssvarende skønlitterær tekst (lix 20-25) være 150 ord i minuttet (stillelæsning) og 130 ord i minuttet (højtlæsning). For at sikre en positiv læseudvikling, bør alle elever læse mindst 3-4 bøger om måneden af passende sværhedsgrad.
Læreren kan, i samarbejde med biblioteket, finde egnede bøger til hastighedstræning. Det er afgørende, at forståelsen også følger md, så derfor bør der udarbejdes kontrolspørgsmål (åbne/lukkede spørgsmål). I "Bogkassen" på elevintra kan der findes bøger og forståelsesspørgsmål til hastighedsprøver.
Udgangspunktet for alt læsning må tages i teksttypen, læseteknikken, læseformålet og læringsstrategien - eltså hvilken slags tekst er det vi skal igang med at læse og hvorfor skal vi læse den? Hvilken læseteknik vil være hensigtsmæssig at bruge og hvilken læringsstrategi vil være hensigtsmæssig at bruge?
Alt dette er i 4.klasse lærerens opgave at udpege for eleverne, men det er betydningsfuldt, at eleverne bliver opmærksomme på elementerne. Læreren skal selvfølgelig inddrage eleverne i udvælgelsen af læringsstrategier og teknikker, så de opøver erfaring med det.
Hvis eleverne f.eks. har fået fortalt hvilken teksttype de skal igang med at læse, kan de selv komme med forslag til hvilken læseteknik de så skal anvende.
Det er en god ide, at holde styr på hvad og hvor meget eleverne læser. Derfor kan det være en god ide, at lave en læsekontrakt til hver elev på elevintra. Læsekontrakten kan eleverne selv udfylde i takt med at bøgerne læses. Der kan også laves boganmeldelser på intra, som retsen af klassen kan læse.
Stil krav om at der læses mindst 20 minutter hver dag hjemme!
Elever hvis læseudvikling ikke er alderssvarende skal gøres fortrolige med anvendelsen af elektroniske hjælpemidler - cd-ord.
Disse elever tilbydes læse/staveløft eller VAKS. Der arbejdes med skriverammer.
Mål for læsning i fagene: At eleverne kan læse en fagtekst med en hastighed på 100 ord i minuttet.
Matematik: (Nye Fælles Mål).
Læse enkle faglige tekster samt anvende og forstå informationer, som indeholder matematikfaglige udtryk.
Læse, beskrive og tolke data og informationer i tabeller og diagrammer.
Løse matematiske problemer knyttet til en kontekst, der giver mulighed for intuitiv tænkning, egne repræsentationer og erhvervet matematisk viden og kunnen.
Natur/teknik: (Nye Fælles Mål)
Arbejde hensigtsmæssigt med forskellige undersøgelsesmetoder og udstyr indendørs og udendørs samt anvende faglig læsning.
Historie/Kristendom: (skolens mål)
Eleverne skal kunne forstå og genkende den beskrivende og berettende teksttype, som er de teksttyper eleverne oftest støder på i faget.
Eleverne skal kunne skelne mellem fakta– faktion—fiktion.
Eleverne skal være bevidste om deres udbytte af læsningen.
Eleverne skal have kendskab til væsentlige ord og begreber indenfor fagenes terminologi.
Eleverne skal kunne fastholde det væsentlige i en tekst ved hjælp af kolonnenotater, stikord, resume og tidslinie.
Ideer til hvordan målene opnås:
Matematik:
Lær eleverne at benytte relevante notatformer, f.eks. tankekort og kolonnenotat. Når der arbejdes med ikke-kontinuerlige tekster, som f.eks. diagrammer, så arbejd med både reproducerende og reflekterende spørgsmål. (Se "At læse for at lære")
Natur/Teknik:
Det vil være en god ide, at have fokus på nye centrale ord og begreber fra begyndelsen af dette klassetrin. I samarbejde med kristendom og historie kan det anbefales, at lave en fagenes ordbog. Lav f.eks. en mappe til hver elev der er fyldt med en masse ikke udfyldte ordkendskabskort. Hver gang eleven støder på nye ord/begreber udfyldes et ordkendskabskort. Se eks. på www.undervis.dk.
I naturfaglige tekster vil der ofte forekomme mange sammensatte ord. F.eks. snelavine, hjertekammer osv. En god huskeregel for eleverne er, at sammensatte ord læses forfra men forstås bagfra. Er hjertekammer er således et kammer i hjertet. Lær eleverne denne tankegang.
Historie/kristendom:
Den berettende og beskrivende teksttype er forholdsvis enkel i deres opbygning, og det vil være en god ide, at eleverne forstår opbygningen af disse teksttyper og formålet med at læse dem. Altså hvad forventes at de kan, når de har læst en sådan tekst. Lær f.eks. eleverne at benytte notatteknikken tidslinje til berettende tekster og mindmap/tankekort til beskrivende tekster. (se "At læse for at lære) og find beskrivelser af berettende/beskrivende teksttyper på www.undervis.dk.
Især "Ind i historien" benytter store dele faktion. Formålet selvfølgelig at gøre læsningen mere spændende, men det er vigtigt, at eleverne lærer at forholde sig kildekritisk til teksterne. Samtal med eleverne om denne forskel på fiktion, fakta og faktion. Lad evt. eleverne uddrage det historiske indhold af faktionstekster.
Håndarbejde:
I dette fag kan der arbejdes med instruktionslæsning. Hvordan læser man en strikkeopskrift? Eleverne kan også lave deres egne opskrifter.
På kommunens fællesnet, hvor alle lærere har adgang findes der, under Arkiv - samlemapper - Læsning i fagene, mange gode råd om faglig læsning samt henvisning til materialer/litteratur.
Gør faglig læsning til et fast punkt på teammøderne.
Inddel læsningen i faser:
Før
Under
Efter
Anbefalelsesværdigt litteratur
til lærerne:
”At læse for at lære” af Gerd Fredheim
”Faglig Læsning” af Elisabeth Arnbak.
"Læsning og skrivning i alle fag" udgivet af Danmarks Lærerforening.
"Faglig læsning på mellemtrinnet" Mette Baden Henriksen (Gyldendal)
Ideer til læseforståelsesstrategier før, under, efter læsning.
"Nationale tests og anden evaluering af elevernes læsning" af Lis Pøhler m.fl.
Anbefalelsesværdige materialer:
”Læs med” - super godt materiale til at få styr på læseteknikker, hastighed m.v. Vi har bogen som klassesæt på skolen.
”Tid til læseforståelse” af Lena Bülow-Olsen m.fl. Lægger op til systematisk arbejde med læseforståelsesstrategier (både fagtekster og skønlitterære tekster). Vi har klassesæt på skolen.
”Projektklar 1” af Christina Hellensberg. Projektarbejde og faglig læsning i dansk.
"Læsedetektiven" Elisabeth Arnbak (Gyldendal)
"Helge der ik' ku' vælge" af Merete Brudhol (Alinea).
"Pigen uden arme"a f Merete Brudhol (Alinea).